Daniel fra Sæby Planteskole overrakte præmien på et gavekort på 500 kroner til Niels Christian Birkbak, som fremavlede græskarkonkurrencens tungeste græskar på hele 37,5 kilo. Foto: Privatfoto
37,5 kilo gav sejren
SÆBY: Vinderen af Sæby Planteskoles græskarkonkurrence blev Niels Christian Birkbak, som vandt et gavekort på femhundrede kroner til Sæby Planteskole, fordi han kunne fremavle konkurrencens tungeste græskar.
Og opløbet var tæt, idet Niels Christian Birkbaks græskar vejede 37,5 kilo med andenpladsens 36,3 kilo tunge græskar lige i hælene.
Tredje tungeste græskar var af mere moderat vægt med en høstvægt på 20,1 kilo.
- Vi takker for den store deltagelse og gejst i konkurrencen, udtalte Daniel fra Sæby Planteskole, mens han glad overrakte præmien til den dygtige vinder.