319.000 kroner til Dansk Folkehjælp
Et panel af erhvervsfolk fra Frederikshavn har sikret Dansk Folkehjælp knap 320.000 kroner til årets julehjælp.
De 16 erhvervsfolk var samlet i fredags for at kalde penge hjem til folkehjælpens kasse, og selv om resultatet er lidt under sidste års resultat, så er dey stadig et godt og tilfredsstillende resultat, siger Erik Sørensen, der er formand for Dansk Folkehjælp i Frederikshavn.
Julehjælpen uddeles senere i december til enlige forsøger med hjemmeboende børn under 18 år, og hvor familiens eneste indkomst er kontanthjælp eller lignede ydelse.
Julehjælpen gives i form af kolonial kasse samt gavekort til BR samt Sportmaster.
Sidste år blev uddelt Julehjælp til 175 familier i Frederikshavn Kommune.
Nogle af indsamlingsmidlerne blev sidste år med penge fra Feriefonden også brugt til betalt ferie for 55 børn med familie.
Som noget nyt sidste år gav Dansk Folkehjælp Frederikshavn også tilskud til fritidsaktiviteter til børn i alderen 3 - 12 år.
77 børn fra 51 familier fik et tilskud på 2.000 kr. til kontingentstøtte og udstyr m.m.
Samlet set har 432 børn i Frederikshavn fået økonomisk støtte fra Dansk Folkehjælp Frederikshavn inden for det seneste år, siger Erik Sørensen.