25.000 kroner for Guld-Haralds medaljer
Private har samlet ind, så dusøren er blevet fem-doblet
FREDERIKSHAVN: I ugen før påsken blev en række af Harald Nielsens medaljer stjålet fra en montre i Arena Nord i Frederikshavn – i første omgang blev der tilbudt en dusør på 5.000 kroner for oplysninger, der kan bringe medaljerne tilbage til Arena Nord, men nu har private givere gjort at dusøren er fem-doblet og dermed er på 25.000 kroner.
Udover det tilbyder Arena Nord frit lejde til dem, der kan bringe medaljerne tilbage - eller hvis tyven vil aflevere dem tilbage. Det skriver Arena Nord i en pressemeddelelse.
Man kan ringe til Per Malmberg på telefon 28 55 04 80 eller skriv en mail til per@arenanord.dk, hvis du har hørt eller set noget.