Billede beskrivelse

22 er allerede udlejet: Rejsegilde på eftertragtede boliger

03. april 2023 kl. 19.01

Udlejningsfirmaet Kimbo Sæby ApS har afholdt et velbesøgt rejsegilde på deres eftertragtede byggeri på Knuds Ruds Vej i Sæby.

Boligprojektet vil komme til at indeholde 28 nye boliger, opdelt i fire typer, afhængig af, om der ønskes ét eller to værelser fordelt på 96 eller 106 kvadratmeter.

Billede beskrivelse

Alle boligerne er opført som traditionelt vedligeholdelses- og klimavenligt byggeri med sadeltag og udhæng på dobbelthusene og ydervægge i mursten. Opvarmningen er fjernvarme fra Sæby Varmeværk.

Billede beskrivelse

Kimbo Sæby ApS skriver blandt andet på deres hjemmeside om boligerne:

- Lækkert nyopført rækkehus/dobbelthus i attraktivt område, tæt på Sæbygaard Skov.

- Boligen består af 1 værelse med mulighed for 2 værelser, badeværelse samt moderne køkken. Alt i hvidevarer medfølger. Der er mindre have samt carport til boligen.Byggeriet startede op i efteråret sidste år og den 1. september får 18 glade lejere nøglen til deres nye hjem og den sidste etape på 10 boliger forventes klar til indflytning den 1. december.

I skrivende stund er der udlejet 22 boliger i lige blanding mellem typer og størrelser.

Billede beskrivelse

Mange af de kommende lejere var mødt op til rejsegildet for at se, hvordan deres nye boliger tog sig ud og skelede da også til, hvem deres nye naboer ville blive.

Den månedlige lejepris udgør 8.000 kroner for 96 m2 og 8.600 kroner for 106 m2, plus energiforbrug.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste