Billede beskrivelse

210.000 til idrætten i kommunen

Med afsæt i DIF og DGI’s foreningspulje er der nu sendt penge ud i hele foreningsDanmark.

01. marts 2019 kl. 19.20

SÆBY: Der er lidt ekstra at gøre godt med for idrætsforeningerne i Frederikshavn Kommune.

I 2018 har DIF og DGI’s foreningspulje nemlig på baggrund af ansøgninger bevilget i alt 210.000 kroner til forskellige formål i kommunen.

Det er tale om hjælp til indkøb af eksempelvis idrætsrekvisitter og til at gennemføre nogle af de tiltag, som de frivillige kræfter i foreningerne har drømt om, men som der ikke har været midler til.

- Det er godt at se, at idrætsforeningerne har vist interesse for puljen, og jeg er glad for, at politikerne på Christiansborg har givet os muligheden for at give de frivillige kræfter en håndsrækning.

- De frivillige kræfter spiller en vigtig rolle i DIF og DGI’s ambition om at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation, og denne pulje kan gøre en stor forskel i deres hverdag i idrætsforeningerne, siger Niels Nygaard, formand for DIF.

1259 foreninger fra hele landet har modtaget støtte, og den lokale del er gået til følgende foreninger:

Frederikshavn Gymnastikforening: 33.000 kr.

Sæby Badmintonklub: 33.000 kr.

Strandby Elling Nielstrup If: 25.000 kr.

Sæby civile Hundeførerforening: 25.000 kr.

Stidsholt IF: 24.000 kr.

Dance Studio Frederikshavn: 22.136 kr.

Frederikshavn Roklub: 21.990 kr.

Frederikshavn Bordtennis Klub: 10.000 kr.

Sæby Familie- og Firmabowling: 10.000 kr.

Hørby Pensionist-Petanque Klub: 6.000 kr.

Det er en politisk aftale mellem regeringspartierne samt DF, S, SF og RV der er baggrund for denne lokalforeningspulje, som foreningslivets forskellige hovedorganisationer nu har sendt videre til deres foreninger.

1. marts 2019 åbner DIF og DGI’s foreningspulje igen for ansøgninger.

Nærmere information om puljen, der foreløbig løber frem til og med 2021, findes på de to idrætsorganisationers hjemmesider. Her kan man også finde en oversigt over, hvilke foreninger der har fået bevilget penge.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste