Billede beskrivelse

20. oktober smager vi på Knivholt

Menuen lyder på kødkvæg leveret af Teglværksskovens Græsningslaug og forarbejdet af fabelagtige lokale kokke

13. september 2020 kl. 16.43

KOMMUNEN: Teglværksskovens Græsningslaug er i år gået i samarbejde med Knivholts venner og arrangementet ”Smagen af Knivholt” er flyttet til Østre lade på Knivholt, idet deltagerantallet så kan udvides.

Græsningslauget køber om foråret kødkvægskalve fra Vester Nistrup i Ravnshøj.

De er op mod 14 måneder gamle og har så fået frit spil på de 20 hektar i Teglværksskoven.

I perioden frem til 1. oktober vokser de sig store og stærke, samtidig med at de udøver naturpleje i den uopdyrkede og ugødede skov.

Samtlige medlemmer har på skift i perioden tilset kalvene, og holdt øje med, at de trives og har det godt, så vi får nogle pragtfulde og tamme dyr.

1. Oktober bliver kalvene under rolige og betryggende forhold transporteret til Tårs slagtehus, hvor de bliver slagtet og herefter hængt til modning i 14 til 21 dage.

I år har lauget indkøbt 14 dyr og det er kødet fra dem, man skal sætte tændenre i ved Smagen af Knivhotl, der afvikles 20. oktober i Østre lade.

Fire restauranter skaber lækkerier med afsæt i kødet , så der venter virkelig nogle store oplevelser forude.

Restauranterne er Gratværk og Essens fra Frederikshavn, Rosendahls Madhus fra Strandby og Lille Nyhavn fra Nørresundby.

Spisningen indledes kl. 18 og fra 29-22.30 spiller orkestret ”Muleskinners” glad og underholdende musik.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste