20 ny elever på Torslev Skole
På Torslev Skole bød de velkommen til 20 nye elever i O-klasse, og naturligvis også velkommen tilbage til alle øvrige elever og lærere til et nyt skoleår.
Spritnye penalhuse med spidsede blyanter var på plads i de sikkert også helt nye skoletasker, og i maven var der vist også en del sommerfugle. Heldigvis kunne mor og far være med i den første time, og det gav tilpas tryghed og ro på, så meget at de 20 nye elever i 0-klasse var klar til at prøve at være ”rigtigt” i skole, da mor og far sagde farvel.
De nye børn blev taget godt imod af deres skolekammerater og deres ”store”-makker på stamholdene. ”Store”-makkerens opgave er at hjælpe de nye elever, så de kan få en god skolestart.
Et fællesfoto på trappen foran indskolingen forevigede den store dag.