100 års fest i Hørby
Spejderhuset bliver 40 og spejderarbejdet 60 i år
HØRBY: KFUM Spejderne i Hørby kan i år samlet set markerede 100 år for spejderliv i byen.
Spejderhuset i Hørby blev opført i 1979 og har været rammen om godt spejderarbejde i Hørby i 40 år, men før det blev bygget var spejderarbejdet allerede i fuld gang.
- I de gamle dagbøger har vi fundet opstart af gruppen allerede tilbage i 1959, så vi kan også fejre 60 års jubilæum, fortæller gruppeleder Anne Marie Jensen.
Samlet er det 100 år og begge runde dage fejres det hele ved en reception i spejderhuset lørdag 28. september kl. 11-14.
- Er du gammel Hørby-spejder og savner lugten af bål vil vi gerne fortsætte festlighederne lidt mere sammen med dig, derfor afholdes der fra kl. 14 patruljedyst på et lille løb, hvor gamle spejderfærdigheder skal afprøves.
- Vi laver efterfølgende mad over bål, håber vi skal bruge de store gryder.
- Og vi skal da også have et lille lejrbål med god underholdning, siger Anne Marie Jensen.
Efterfølgende fortsætter aktiviteterne i spejderhuset - både kaffe efter natmad.