Billede beskrivelse

10 år med Nyåbenkunst

Præsentationsudstilling på Børglum - og åbne gallerier i weekenden

28. august 2018 kl. 05.20

FREDERIKSHAVN: Selvom jeg synes, det var i går, Nyåbenkunst så dagens lys, så er det altså 10. gang vi holder vores Nyåbenkunst weekend fredag - søndag den 31.8. - 2.9..

Det siger Lone Johannessen, som arrangerer udstillingen sammen med Jytte Meier og Merete Lind-Nielsen.

På Børglum Kloster kan man se en samlet præsentationsudstilling med kunst af 33 forskellige kunstnere.

Om fredagen er der fernisering kl. 17 - 19 på Børglum og lørdag og søndag er det meningen, at man med vores brochure i hånden kan tage rundt og besøge de enkelte kunstnere i deres atelierer eller gallerier og få sig en god snak om deres værker og tilgang til kunsten.

I Galleri Virak i Frederikshavn udstiller Anne Lindhardt, Lisbeth Derry, Jørn Erik Nielsen og Lone Johannessen. Anne Lindhardt er kendt for sine skønne damer og et stærkt farvespil i røde, grønne og gule nuancer.

Lisbeth Derry, derimod, maler sine sten og naturindtryk i lyse og lette strøg, men man aner også her de mange lag af farver gemt bag det færdige maleri.

Jørn Erik Nielsen arbejder med lerets mange egenskaber, rakubrændt eller stentøj eller støbt i bronze.

Lone Johannessens oliemalerier er inspireret af naturens mange former i sine landskabsbilleder.

Kunstnerne vil være til stede både lørdag og søndag fra kl 10 - 16 og vanen tro bydes der på lidt til ganen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste