Billede beskrivelse

Lån en bold: Ny ordning giver muligheder

26. april 2026 kl. 19.01

SÆBY: Når IF Skjolds stadion i eftermiddags- og aftentimerne summer af liv og boldspil, går der ofte forældre og søskende rundt som passive tilskuere.

Hvert hold passer godt på deres egne bolde, som de efter brug putter i et net og lukker under lås og slå i boldrummet.

Hvis andre end medlemmerne på holdene skulle få lyst til at røre en bold, skulle man kende nogen der kender nogen, som havde en nøgle til boldrummet.

Billede beskrivelse

Nu har klubben lanceret et nyt tilbud til gæsterne om at benytte ventetiden på at lege med en bold på en ledig bane.

Med hjælp fra Bygma Sæby og ”malerlauget”, er der dygtigt konstrueret en boldkasse uden lås på låget

Jonas, der er stadioninspektør, har nu hængt kassen op på materialehuset mellem omklædningsrummene og træningsbanerne og fyldt den med klubbens brugte bolde.

Alle kan nu dykke ned i kassen og låne en bold, blot den bliver afleveret efter brug.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste