Billede beskrivelse

Her gør maden en forskel: Plejehjem er indstillet til Danmarks bedste

Sæby Ældrecenter er indstillet til prisen ’Danmarks Bedste Plejehjem’

28. september 2023 kl. 10.37

Sæby Ældrecenter er indstillet til at blive nomineret til prisen ’Danmarks Bedste Plejehjem’. 

I alt er 43 plejecentre i hele Danmark blevet indstillet. Ud af de 43 plejecentre bliver der udvalgt fem nominerede – ét plejecenter fra hver region.

- Vi ved endnu ikke, om vi bliver blandt de nominerede, men bare det at være indstillet, betyder rigtig meget. Det er altid rart, når nogen påskønner det, vi gør, og jeg er stolt af personalet, siger Anette Spolum, leder på Sæby Ældrecenter.

Organisationen Danske Seniorer kårer hvert år en vinder af titlen ’Danmarks Bedste Plejehjem’. 

Prisen har forskelligt sigte, og i 2023 går prisen til det plejehjem, som har Danmarks bedste mad.

Alle kan stemme på de nominerede plejecentre

6. oktober bliver de fem nominerede præsenteret af Danske Seniorer, og fra 11. oktober kan alle, der har en e-mail, stemme på de nominerede på Danske Seniorers hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste