Billede beskrivelse

Heidi gik forrest: Nu får rideklub bedre forhold til hestene

16. marts 2024 kl. 19.00

Det bliver tiltrængt, når en nordjysk rideklub de næste par måneder får gjort god brug af de 71.000 kroner, de har modtaget som donation.

Vinduerne i staldene hos Sportsrideklubben Lerbæk har nemlig set bedre dage. Mange dem er hullede, utætte og flere af dem kan ikke åbne eller lukke.

- Det kommer til at give et rigtigt godt staldmiljø, siger Heidi Jensen, der er tilknyttet rideklubben og har stået for at give pengene.

De er blevet givet af Melsen Fonden og skal som sagt gå til 23 speciallavede vinduer til stalden.

- Det bliver meget mere behageligt at komme i stalden. Dyrene besørger jo ofte i båsene, og især om sommeren er der ret indelukket. Samtidig er der flere utætte vinduer og nogle, der ikke kan lukke, så der er samtidig træk derinde, siger Heidi Jensen.

Vinduerne er bestilt. Det er de frivillige i klubben selv, der skal stå for at sætte dem ind. Det bliver dog ikke et problem, mener Heidi Jensen.

- Vi har både en tømrer og en murermester blandt fædrene i klubben, siger hun.

Hun regner med, at vinduerne er sat i inden sommerferien.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste