Billede beskrivelse

Forårskåd messe er Vendsyssels største - og har et par nyheder i ærmet

13. februar 2023 kl. 11.50

FREDERIKSHAVN: Sidste år vendte Forårsmessen tilbage efter to års Covid-19-pause - og nu vender den tilbage endnu større og med masser af nye tiltag og udstillere, der alle glæder sig til at tage imod messens gæster 4. - 5. marts 2023.

- Foråret presser dig på - det bliver lysere og vi glæder os vildt i Arena Nord til at tage imod de forhåbentlige godt 10.000 gæster i løbet af weekenden, siger direktør Per Malmberg, og fortsætter:

- Forårsmessen er en af vores årligt tilbagevendende events og nogle fantastisk hyggelige dage, hvor vi alle kan blive inspireret til det kommende forår. Om det så gælder ny bil, nye blomster, nyt golfudstyr, nye havemøbler eller ny trampolin til haven.

90% af de ca. 70 stande i Arenaen er solgt – alle stande i bilhallen er solgt. I forbindelse med messen vil Proshoppen hos Frederikshavn Golfklub være klar med udstyr og golf-simulator ved sydindgangen, og et nyt trampolinland byder velkommen i atletcenteret.

Til børnene vil der i badmintonhallen fra kl.10 -15 være premiere på det nye tiltag "børnenes rekorddag", hvor der kan leges, tumles og konkurreres i alt fra at kaste med plastikedderkopper til at have mest muligt sjovt tøj på kroppen. 

Til de motionsglade kan messen i år også præsentere "Forårsløbet" søndag morgen kl. 9, til bilentusiaster er der testkørsel af elbiler på forpladsen - og til alle med en sød tand er der kæmpe kagebord fra kl.13 -16 både lørdag og søndag.

- Vi holder som altid fast i vores elskede tradition med stor fiskebuffet, som kan købes til frokost på 1.salen begge dag, lyder det fra Arena Nord.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste