Billede beskrivelse

Yrsa er klar med endnu et kræmmermarked

02. marts 2025 kl. 06.03

FREDERIKSHAVN: Når interessen for at gøre en god handel bor i samme sjæl som talentet for organisering, så kommer der en masse kræmmermarkeder ud af det. I hvert fald for Yrsa Vanggaard. Hun har i flere år arrangeret gademarkeder og bagagerumsmarkeder i samarbejde med Handelsforeningen FREDERIK, og nu genopliver hun traditionen med forårsmarked i Bingehallen.

Forårsmarkedet finder sted lørdag 29. marts, og der er allerede udsolgt af stande. Hele 35 udstillere vil faldbyde alt fra hobbyting til antikviteter og kunsthåndværk. Bingohallens cafeteria vil holde åbent denne dag, så ingen skal gå sultne og tørstige rundt på kræmmermarkedet.

- Hvis forårsmarkedet bliver en succes, følger jeg op med endnu et kræmmermarked i Bingohallen sidst i november, fortæller Yrsa Vangaard.’

I mellemtiden får hun nok at se til med at arrangere gademarked på Fisketorvet hver lørdag i juli samt bagagerumsmarked i Rådhusparken 28. juni og 2. august.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste