Vi lever længere - men er du klar til det?
SÆBY: Få et indblik i de mange muligheder vi har for at forberede os bedre til et muligt længere liv, kaldet den "Den fjerde alder".
Det glade budskab præsenteres af Georg Julin, journalist, TV/podcast-vært og foredragsholder, onsdag den 5. november klokken 14 i Sæby Baptistkirke.
Der er, ifølge befolkningsfremskrivninger, gennemsnitligt 21 års længere levetid end tidligere. Men mange har ikke for alvor sat sig ind i, hvad sidste del af livet kan være og indebære.
Missionen er at oplyse om de muligheder og det ansvar, som vi selv i stadig højere grad kommer til at tage.
Et valg, der også giver den enkelte mulighed for at påvirke sin livskvalitet. Det kan blandt andet ske ved motion i dagligdagen, kostforandring, mental omstilling, boligforhold, testamente, fremtidsfuldmagt, og meget mere, men ikke at forglemme - humor.
Georg kommer også omkring den nye Ældrelovs muligheder, og herudover mediernes generelle omtale af den ret store aldersgruppe, der rent faktisk viser - at vi klarer os ret godt.
Det er aldrig for sent at ændre livsmål, og som "seenager" har vi i den grad valget og mulighederne.
Alle inviteres til at komme og lægge visioner for sin fjerde alder.
Dørene åbnes klokken 13.30. Billet til 75 kroner inkl. kaffe købes ved indgangen på Sæbygaardvej 13.