Billede beskrivelse

Traditionsrig påsketurnering vokser med ti håndboldhold

27. marts 2026 kl. 11.02

FREDERIKSHAVN: I Frederikshavn er påskedagene ensbetydende med Rødspætte Cup i håndhold.

I år er antallet af tilmeldte hold helt oppe på 372 - en forøgelse med ti hold i forhold til sidste år. 

Det vil sige, at der kommer 5100 unge spillere og deres ledere samt op mod 2000 medrejsende forældre. 

De kommer uden tvivl til at sætte deres præg på byen og i hele kommunen

- Vi kommer til at spille kampe i alle haller i Frederikshavn-Sæby området, og vi kommer til at have spillere indkvarteret på en række skoler. Vi har i år oplevet, at en del tyske hold har lejet sig ind i områdets spejderhytter, og det har givet mulighed for at finde plads til flere hold på skolerne, siger Kim Sørensen fra FfI Håndbold, der er tovholder på det store arrangement.

Billede beskrivelse

Han er dog langt fra alene.

Faktisk har FfI Håndbold 300 frivillige i aktion under stævnet, og hertil kommer et stort antal frivillige fra de sportsklubber, der hjælper til.

De kommer fra Sæby, Strandby-Elling, Kvissel-Ravnshøj, Blackhawks og Jam Frederikshavn Cheerleaders. 

Billede beskrivelse

Der vil være indsat et antal shuttlebusser til at bringe spillere og ledere frem og tilbage mellem overnatningssteder og spillesteder.

Rødspætte Cup er en vigtig aktivitet for FfI Håndbold og samarbejdsklubberne. 

Eventen indbringer hvert år op mod 700.000 kr., som går til ungdomsarbejdet, så FfI Håndbold og de andre klubber har mulighed for at sende børn og unge til stævner i ind- og udland.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste