Stempelkampagne er i fuld gang - og Johan er blandt de første af vinderne
FREDERIKSHAVN: Stempelkampagnen i byens butikker er en tradition i Frederikshavn op til jul.
Og igen i år kan du bakke op om det lokale handelsliv og samtidig være med i den store konkurrence om præmier for hele117.000 kroner.
Handelsstandsforeningen FREDERIK arrangerer igen i år den store stempelkonkurrence sammen med 42 lokale forretninger og spisesteder, hvor man har mulighed for at vinde ugentlige gavekort på 500 kroner. Og hver uge udlodder FREDERIK et flot gavekort på 2.000 kroner.
De første 43 vindere er fundet i uge 48, og stempelkampagnen er således allerede kommet godt fra start.
Hovedgevinst på 25.000 kroner
Hovedgevinsten udtrækkes den 23. december, hvor vinderen får et gavekort til hver af de deltagende butikker/spisesteder – i alt 42 gavekort á 500 kroner - samt et FREDERIK gavekort på 4.000 kroner. Den samlede værdi er på 25.000 kroner.
For at deltage skal du få et stempel på konkurrencekuponen, hver gang du handler for 100 kroner. Når kuponen er fyldt med 10 stempler, afleveres den hos et af indleveringsstederne, og så har du allerede chancen for at vinde ved næste uges udtrækning.
Ugevinderne offentliggøres i Lokalavisen Ligeher.nu og kan ses på FREDERIK.nu i uge 48‑49‑50 og 51.
Vinderen af hovedgevinsten udtrækkes d. 23. december kl. 11.00 og bliver ringet op straks efter udtrækningen.
Vinderne afhenter selv gavekortet i den butik eller spisested hvor det er vundet til og medbring gerne legitimation. Du kan læse mere om kampagnen, printe kuponer og se vinderlisterne her.