Billede beskrivelse

Palmestrandens Ishus åbner uhyggelig, hyggelig junglesti

05. oktober 2025 kl. 10.13

FREDERIKSHAVN: Normalt lukker Palmestrandens Ishus den sidste weekend i september, men i år har man valgt at holde åbent til og med søndag i efterårsferien.

- Vi plejer at holde halloween ved ishuset i Møllehuset, men har i år flyttet det til Palmestranden. Vi har indkøbt 200 græskar, og i samarbejde med Palmestrandens Venner har vi pyntet omkring ishuset og inde på junglestien med græskar og græskarmænd, fortæller indehaver af ishuset Elvin Frandsen. 

Billede beskrivelse

- Vi kunne se, at der stadig var rigtig mange tyske familier der kom på stranden, og derfor flyttede vi halloween herud. Vi har lavet et ”uhyggeligt hyggeligt” tema med en lille konkurrence, hvor man skal tælle græskarmænd. Når man er færdig, kan man vælge en lille ”diamant”, og man deltager i lodtrækningen om et gavekort. Vi holder åbent hver dag til kl. 21.00 helt indtil søndag i efterårsferien, og den sidste åbningsdag forærer vi alle græskar væk.

Billede beskrivelse

Junglestien har været et stort trækplaster i år, og den har også været en del af turistmarkedsføringen overfor børnefamilierne.

- Vi har haft en rigtig god sæson og har selvfølgelig også været heldige med vejret. Vi oplever, at vi har haft flere turister, både før og efter den typiske højsæson – især tyskere. Nu arbejder vi videre på at udvikle området og Junglestien over vinteren sammen med Palmestrandens Venner, og vi glæder os til at kunne tilbyde endnu mere sjov til børnefamilierne næste år, fortæller Elvin Frandsen.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste