Billede beskrivelse

Nyt yogatilbud i Skagen: Hvad svarer du, når kroppen snakker?

27. januar 2025 kl. 19.04

SKAGEN: For de skawboere, der går rundt om drømmer om mere nærvær, balance og velvære i hverdagen, er der godt nyt. 

For Mette Mai Diget, som en del nok kender fra sommeryogaen i Anchers have og andre events, starter nemlig helt egne yogahold op under navnet Yoga Yoga Skagen i træningslokalerne hos Jacob Strøm på Buttervej fra 4. februar.

Yoga handler ikke om perfektion

- Her handler det ikke om perfektion, men om at lytte til, hvad kroppen fortæller dig og, ad den vej, at opdage hvad yogaen kan. For hvad svarer vi egentlig, når vores kroppe snakker, spørger yoga-læreren, som lover, at yogaen kan hjælpe dig med at blive bedre til at lytte til din krop. 

Og alle kan være med på Mette Mais hold - om man er nybegynder eller erfaren yogadyrker.

Dynamisk yoga

Mette Mai underviser i den dynamiske yogaform Vinyasa, som kombinerer styrkende frekvenser med et roligt flow mellem stillingerne og i takt med åndedrættet.

- Vinyasa er en yogaform, som styrker musklerne, balancen og koncentrationsevnen og hjælper dig med at finde mere ro i både krop og sind, siger Mette Mai, og opfordrer alle, der har lyst til at være med, til at melde sig.

Det er muligt at melde sig til et forløb, men også muligt efter først-til-mølle-princippet at være med på en gæstebillet, hvilket kan være en idé, hvis man gerne lige vil prøve, om det er noget for en.

Et forløb ved Mette Mai og Yoga Yoga Skagen strækker sig over 6 uger og koster 400 kroner og 85 kroner for en gæstebillet/prøvebillet.

Der bliver yogahold tirsdag og onsdag klokken 17:45 til 18:45 i lokalerne hos Skagen Performance Institute, Buttervej 40.

Alt udstyr er til stede i træningsrummet og man behøver derfor ikke at medbringe egen yogamåtte.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste