Seneste nyt
Billede beskrivelse

Middelalderen fandt tilbage til Sæby

14. juli 2026 kl. 06.02

SÆBY: De Historiske Dage i Sæby tiltrak sig for 5. år i træk stor interesse.

I dagene 6. til 11. juli var der mange sæbynitter og ikke mindst turister, der besøgte aktivitetsforeningen Rødder & Vingers markedsplads på Paradisjordene ved Sæby Havn.

Rødder & Vinger tæller mere end 100 passionerede ildsjæle, der i deres ferie ynder at udleve tilværelsen, som den udspillede sig i middelalderen.

Billede beskrivelse

Et af ugens faste daglige indslag under Historiske Dage var ildshowet, der blev fremført på å-bredden ved Sæby Ro- og Kajakklubbens hus klokken 21.15.

Under ledsagelse af middelaldermusik viste en halv snes af Rødder & Vingers ildtalenter, hvordan de frygtløs svingede fakkellignende kugler på reb, hvorved ilden blev en forlængelse af kroppen.

Billede beskrivelse

Ved formand Michael Kristensens opvisning med tov og fakler havde han samtidig tændt op over ild-hatten, hvorved det kunne konstateres, at hans askefarvede hår ikke er naturligt.

Billede beskrivelse

I et kvarters leg med ilden formåede udøverne at fascinere og fange de mange tilskueres interesse. Dog kunne ildshowet have større effekt, hvis det blev gennemført en time senere, når solen havde passeret horisonten.

Billede beskrivelse

Uden mad og drikke

Selv i middelalderen havde ordsproget "uden mad og drikke duer helten ikke" sin gyldighed.

I lejrens køkken regerede Mette Dam over hele fire bålpladser, hvor hun tryllede de gamle retter til at gøre nytte i nutidens maver. 

Billede beskrivelse

Som eksempel serverede hun frokostmenu, bestående af vandgrød fremstillet på bygflager tilsat honningsmør, rosiner og æbler, og da det var onsdag bød aftensmaden på karrysuppe til forret og stegt flæsk med persillesovs.

Billede beskrivelse

Ifølge Nationalmuseet anvendes betegnelsen middelalder i Danmark om perioden fra år 1000, da Danmark var blevet et kristent kongerige, frem til 1536, da en luthersk reformation gjorde op med den pavestyrede romersk-katolske kirke.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste