Seneste nyt
Billede beskrivelse

Mange gæster og godt vejr: Traditionsrig blomsterfestival blev en succes

08. juni 2026 kl. 19.01

FREDERIKSHAVN: Den 29. udgave af Bangsbo Blomsterfestival blev afviklet i weekenden med rigtig godt vejr.

Også selvom meteorologerne havde varslet regn søndag - men sådan blev det heldigvis ikke.

Takket være det helt rigtige festivalvejr lørdag var der pres på entréstederne lige fra begyndelsen lørdag kl. 10.

Her holdt borgmester Jon Andersen (V) sin første åbningstale til en blomsterfestival.

Billede beskrivelse

Han påpegede, at rammerne for festivalen er fantastiske, og at man i den botaniske have kan finde stor inspiration til egne haveprojekter. 

Han var også meget opmærksom på, at en botanisk have og en blomsterfestival ikke kommer af sig selv. 

Det er resultatet af mange menneskers indsats, og det skal der lyde en stor tak for, lød det. 

Fænomenal stemning

Og så var der virkelig dømt festival med alt det, der følger med af gode og specielle indkøb, møde med gamle venner og bekendte - og frem for alt at nyde den helt fænomenale stemning, der skabes, når der er godt vejr.

Dertil kunne man købe flotte planter til fordelagtige priser, mad og drikke i rigelige mængder - samt god og hyggelig musik. 

Billede beskrivelse

Der var meget tæt befolket på hovedstierne, men de besøgende tog trængslen med godt humør og tålmodighed.

Søndag er næsten altid en lidt mere stille dag, og især når der er varslet lidt regn, men heldigvis ikke ret meget vind. 

Men regnen ramte ikke festivalen, og det var lige som om, at det var forudset af de rigtig mange besøgende, der strømmede til den botaniske have.

Og da solen så ovenikøbet begyndte at skinne, så var den helt rigtige festivalstemning atter til stede med stor købelyst. 

Billede beskrivelse

Godt salg

Alle stadeholdere kunne også rapportere om et rigtig godt salg, og at der havde været stor spørgelyst til de enkelte stadeholdere.

Ja, en enkelt måtte gå meget tidligt i seng lørdag, så træt var han.

De første meldinger fra blomsterfestivalen i forhold til besøgstallet lyder, at det er meget tæt på tallet fra 2025. 

Her besøgte cirka 4000 mennesker Bangsbo Blomsterfestival - og det er der særdeles stor tilfredshed med i festivalens styregruppe. 

Samtidig kigger man ind i, at 2027 er et jubilæumsår for Bangsbo Blomsterfestival - så planlægningen går snart i gang.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste