Billede beskrivelse

Kystmuseet inviterer på koldkrigstur

04. september 2025 kl. 06.01

SÆBY: Kystmuseets dygtige og engagerede formidler, Kenneth Kristensen tager alle interesserede med på en guidet koldkrigstur til fods i Sæby.

Undervejs fortæller han om Sæbys koldkrigsfaciliteter samt om byens betydning under den kolde krig, både civilt og militært.

Sikkert de færreste kender noget til Sæbys koldkrigshistorie og ved, at der stadig i dag er adskillige bygninger og faciliteter i byen, der er relateret til den kolde krig.

Alt dette og mere til fortæller Kenneth Kristensen mere om på byvandringen.

Turen går blandt andet forbi de såkaldte dækningsgrave, beskyttelsesrum samt lokaliteterne for luftmeldestationer, Civilforsvarets base og Basesignalparken.

Efter den guidede byvandring i Sæby bymidte bliver der for de særligt interesserede en mulighed for at tage med Kenneth på et helt enestående besøg i den tidligere kommunale kommandocentral i udkanten af byen.

Den guidede koldkrigstur finder sted søndag den 7. september, og turen starter klokken 14 ved Kystmuseet, Søndergade 1B i Sæby og forventes at vare halvanden time.

Billetter kan købes på Kystmuseet Sæby eller online via Kystmuseet.dk

Der er et begrænset antal pladser.

Ifølge WikipediA er den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv. USA og Sovjetunionen) i perioden fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens opløsning i 1991.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste