Billede beskrivelse

Kom til julekoncert i Skagen Kirke

25. november 2024 kl. 06.01

SKAGEN: Oplev magien ved juletid, når Skagen Kirke onsdag den 27. november kl. 19.30 fyldes med smukke toner fra Danmarks bedste kirkekor og dygtige solister. Traditionen fortsætter, når Jens-Christian Wandt samler sine musikalske venner til en uforglemmelig julekoncert, som siden 2010 har været en fast del af Skagens julekalender.

Aftenen byder på optrædener af Holmens Kirkes Vokalensemble – et kor bestående af 10 professionelle klassiske sangere, der til daglig synger ved nogle af Danmarks mest højtidelige ceremonier. 

Under ledelse af den anerkendte slotsorganist Jakob Lorentzen, og akkompagneret af Skagen Kirkes egen organist Rikke Kursch, præsenteres et program med elskede julesange som "Jesus bleibet meine Freude", "O hellige nat" og "Dejlig er jorden".

Jens-Christian Wandt, som mange kender fra Verdensballetten og nytårskoncerterne på Kappelborg, er aftenens solist og vil binde programmet sammen med anekdoter og refleksioner over julens traditioner.

Hygge på Brøndums Hotel

Efter den musikalske oplevelse er der tradition for at samles på Brøndums Hotel, hvor gløgg og hjemmebag sætter prikken over i’et. Her kan publikum møde kunstnerne og nyde et par ekstra julesange fremført af Holmens Vokalensemble.

Julekoncerten er en fast begivenhed for både lokale og besøgende. Takket være støtte fra Melsen Fonden kan 50 beboere og brugere fra Ankermedet Plejecenter og Skagen Aktivitetscenter også deltage i år.

Sikre dig din billet til denne hjertevarme aften og kom i den rette julestemning i Skagen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste