Billede beskrivelse

Kom med på eventyr med Jan Elhøj & Morten Kirckhoff

09. marts 2026 kl. 11.02

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Teaterforening byder velkommen til et underholdningsshow for hele familien, når "Det store rejseshow" med Jan Elhøj og Morten Kirckhoff lander på Frederikshavn Gymnasium fredag den 5. marts 2027 kl. 18:30.

Showet giver et humoristisk og lærerigt indblik i, hvordan man kan rejse verden rundt, drevet af eventyrlyst, intuition og nysgerrighed. 

Jan og Morten, som har rejst i mere end 50 lande, deler deres oplevelser med publikum under mottoet: "Det værste udgangspunkt, rummer de største oplevelser."

I showet vil der blive serveret røverhistorier fra deres rejser, og publikum får mulighed for at få et indblik i "maskinrummet" på seersuccesen Nul Stjerner.

Derudover vil de modigste deltagere få chancen for at vinde præmier i en quiz eller få en smagsoplevelse fra nogle af de steder, Jan og Morten har besøgt.

Morten & Jan har sammen udgivet seks bøger om deres rejser til forladte steder rundt omkring i verden. Deres rejseprogrammer Alt Forladt og Nul Stjerner har opnået stor seerinteresse på DR2 og DR1.

Showlængden er  2 x 45 minutter + pause.

Billetter kan købes via linket her.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste