Billede beskrivelse

Kim Larsen mindes i Mølholt

26. marts 2025 kl. 18.01

SÆBY: Mølholt Forsamlingshus inviterer lørdag den 10. maj til fællesspisning og koncert med Ole Gas, der mindes og genopfrisker Kim Larsens sange.

Maden indtages fra klokken 18, og Ole Gas går på scenen klokken 20.

Når spillemanden Ole Gas slår akkorderne an på guitaren og i et par timer synger, er ligheden med Kim Larsen stor, såvel for øjnene som for ørene.

Om det er sangene fra tiden med Gasolin, Bellami eller Kjukken, kan Ole Gas hele repertoiret og tager publikum med ned ad mindernes allé på den smukkeste musikalske rejse.

Så læg Tante Olgas briller og tag en tur ned ad Rabalderstræde, gå en tur over Langebro med Susan Himmelblå når "Det er sommer, og familien ska' i skoven” med Ole Gas som underholdning i Mølholt Forsamlingshus.

Billetter til mad og koncerten koster 250 kroner, der skal bestilles senest den 3. maj på mail mfbilletter@gmail.com og betales på konto nummer 9070-162592128.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste