Billede beskrivelse

Kæmpe børneshow bliver en fest for alle

08. februar 2026 kl. 06.01

SÆBY: Billetterne til MGP 2026, 21. februar i Arena Nord i Frederikshavn, blev revet væk, men heldigvis har 3.200 børn i alderen 5 til 9 år i Frederikshavn Kommune over tre dage oplevet et 
sprudlende alternativt børneshow, fyldt med musik, bevægelse, fællesskab og nykomponerede sange.

Billede beskrivelse

800 børn fra daginstitutioner og skoler i den tidligere Sæby Kommune var 4. februar mødt op i Sæby Spektrum til Mega Grand Pop.

Mega Grand Pop er et børneshow, produceret af lokale kunstnere med helt ny musik med primært nordjyske artister.

Billede beskrivelse

For at børnene kunne forberede sig og være klar til showet, blev der i god tid udsendt materiale til alle deltagende skoler og daginstitutioner med online adgang til musik, videoer med danse, tekster til sangene og grafisk materiale.

Dansegruppen New Kids fra Dance Studio Frederikshavn havde øvet sig ekstra meget, idet de var en del af arrangementet med en medlevende optræden på scenen.

Billede beskrivelse

Danseinstruktør Sabina Pedersen glæder sig over, at Dance Studio har fået mulighed for at vise, hvad de til dagligt arbejder med overfor et stort lokalt publikum.

Billede beskrivelse

- Hvis der blandt de aktive børn i salen skulle være nogle der har fået lyst til at være en del af vores fællesskab, skal de være velkommen, siger Sabina Pedersen.

Større inddragelse

- Ideen med Mega Gran Pop var at få inddraget endnu flere børn i det store musikevent.

- Vi er derfor glade for den store opbakning til opvarmningsshowene i Frederikshavn, Sæby og Skagen, siger direktør i Arena Nord, Tonny Skovsted Thorup.

Billede beskrivelse

Takket være god støtte fra Spar Nord Fonden, DPA/Danske Populær Autorer, Koda Kultur og arrangørerne Arena Nord var deltagelsen gratis.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste