Billede beskrivelse

Julemusik i Sæby Kirke

13. december 2025 kl. 19.01

SÆBY: Sæby Kirke står smukt pyntet til jul og er klar til december måneds mange arrangementer. Alle er velkomne til at kigge forbi og opleve de kreative og stemningsfulde juledekorationer, der pryder kirkerummet.

Det fortæller Sæby Kirke. 

Musikalsk adventsgudstjeneste 

På 4. søndag i advent inviterer Sæby Kirke til en særlig musikgudstjeneste kl. 10.00. 

Her synges julen ind med salmer, der formidler julens budskab. Efter gudstjenesten bydes der på kirkekaffe og ønskekoncert, hvor deltagerne kan vælge salmer eller sange.

Billede beskrivelse

3. søndag i advent

Denne dag begynder med en klassisk adventsgudstjeneste kl. 10.00 med prædiken, fællesskab, korsang og musik – efterfulgt af kirkekaffe. 

Om aftenen kl. 19.00 gæster Sæbygarden kirken med en livlig julealsangskoncert fyldt med glad, swingende og jazzet julemusik. Publikum opfordres til at synge med og støtte Sæby Gardens ungdomsarbejde.

Anne Linnet julekoncert 

Anne Linnet giver to stemningsfulde julekoncerter i kirken 19. december kl. 17.00 og 20.00. 

Publikum kan glæde sig til en musikalsk oplevelse, hvor klassiske julesange møder nye toner og overraskelser. Med på scenen er Markus Lindell (piano), Julie Lindell (kor) og Kasper Falkenberg (guitar). Koncerterne arrangeres i samarbejde med SIND Sæby, og hele overskuddet går til det lokale arbejde.

Skolegudstjenester og torvearrangement

I dagene mellem 3. og 4. søndag i advent afholdes skolejulegudstjenester for elever fra Friskolen, Sæby Skole og Sæbygårdskolen. 

Lørdag 20. december kl. 11.00 rykker kirken ud på torvet, hvor der spilles, synges og fortælles om julens budskab ved sognepræst Keld Skovgård.

Julens budskab om kærlighed og Kristi fødsel bliver i Sæby Kirke formidlet med både ord, musik og nærvær i en smukt pyntet kirke.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste