Billede beskrivelse

Han er alle vegne for tiden: Om lidt giver Carl Knast koncert i Skagen

13. marts 2026 kl. 19.02

SKAGEN: Han er her og der og allevegne lige for tiden. 

Om det er i podcasten "112 for knuste hjerter", i Go’Morgen Danmark eller i hans nyeste video MILF, hvor han flasher sin kæreste, influenceren Irina Olsen, så er han der.

Navnet er Knast.

Carl Knast.

Og den 28. marts giver han koncert i Skagen på Kulturhus Kappelborg.

Liveshows i særklasse

Han er kendt for liveshows i særklasse og koncerten i Skagen bliver nok ingen undtagelse. 

Med sig på scenen har han nogle af landets dygtigste musikere, blandt andet bandet Nephews guitarist Kristian Riis, som har rødder i Vendsyssel.

Desuden har hans debutalbum Crowdpleaser fra 2025 et bredt udvalg af features fra musikalske sværvægtere som Peter Sommer og Blæs Bukki, som er kendt fra Balstyrko og Bikstok, til nogle af tidens mest interessante, nye rappere som Speedy, Guldlokk og Lay.

Billede beskrivelse

Gode anmeldelser

Debutalbummet blev desuden supergodt anmeldt i GAFFA, hvor det fik 5 stjerner.

“Crowdpleaser lyder som ingen andre af tidens danske hiphop-plader, og alligevel er der ikke noget, der lyder mere som dansk hiphop end Carl Knast.” skriver GAFFA i anmeldelse af albummet i 2025.

Billetter finder man på Kappelborgs hjemmeside.

Er man under 25 år får man særpris og kan komme til koncert for sølle 80 kroner.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste