Billede beskrivelse

Folkeuniversitetet i Skagen: Foråret 2025 byder på et spændende program

21. januar 2025 kl. 06.01

SKAGEN: Folkeuniversitetet i Skagen fortsætter i foråret med at tilbyde et varieret foredragsprogram, som dækker alt fra rumforskning, gastronomisk filosofi, DNA-slægtssforskning og foredrag om vandets veje og om USA netop nu.

Billede beskrivelse

- Det er fantastisk, at vi får så mange eksperter og forskere til at deltage. At de er villige til at tage vejen til Skagen for at dele deres viden og erfaringer og dermed tager deres formidlingsforpligtelse alvorligt, siger Lisbeth Raahauge Karlsson, der er formand for Folkeuniversitetet i Skagen. Hun giver udtryk for respekt for forskere og eksperter, som tager hele vejen til Skagen for at udbrede deres viden eller nyeste forskning.

Flere kommer til foredrag

Og flere og flere lader til at dele Lisbeth Raahauge Karlssons begejstring for eksperternes tur til Skagen, for Folkeuniversitetet har henover efteråret oplevet, at deltagerantallet er steget. Nogle af de mest populære foredrag har haft omkring 100 deltagere, og det håber formanden for Folkeuniversitetet vil fortsætte ind i foråret.

Billede beskrivelse

- Vi har også oplevet lidt flere unge til foredragene i efteråret og jeg kunne godt drømme om også at få skole-elever ind til vores foredrag, siger Lisbeth Raahauge Karlsson, som synes det kunne være oplagt at skolerne også brugte Folkeuniversitetet, så eleverne kunne få nyeste viden på særlige områder.

Forårets program hos Folkeuniversitetet i Skagen.

Programmet for foråret 2025 indeholder flere spændende foredrag, som de ser frem til hos Folkeuniversitetet. Blandt forårets temaer er vandets veje, DNA-slægtsforskning, rummet og gastronomisk filosofi.

Billede beskrivelse

Foråret 2025 byder på følgende foredrag:

3. februar: ‘Hvor vandets veje møder kulturens steder’ med Boris Brorman Jensen, arkitekt og Ph.D.

3. marts: ‘ DNA-slægstsforkning og matematik løse drabsssager’ med Mikkel Meyer Andersen, Ph.D., MSc og lektor ved Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet.

31. marts: Ole J. Knudsen fra Aarhus Space Center, Aarhus Universitet, sætter fokus på, hvad vi fik ud af Andreas Mogensens tur i rummet.

Billede beskrivelse

28. april: Gastronomisk filosofi ved Thomas Lysgaard, sommelier og cand. mag i filosofi.

19. maj: ‘Hvor er USA på vej hen?’ ved Niels Bjerre-Poulsen, lektor i historie og amerikanske samfundsforhold ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Det koster 100 kroner at deltage i Folkeuniversitetets foredrag. Det er ikke muligt at bestille billetter, man møder blot op.

Foredragene afholdes på Kulturhus Kappelborg og i Skagen Kirkes Sognehus.

Se mere på Folkeuniversitetets hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste