Billede beskrivelse

Er der banditter i familien?

11. januar 2026 kl. 11.02

FREDERIKSHAVN: Min familie har da ingen kriminelle! Sådan tænker de fleste. 

Men fortiden kan gemme på overraskelser. Slægtsforsker Mette Fløjborg åbner døren til Banditter.dk – en database med indsatte i danske fængsler, tugthuse og arrester fra 1752 til 1932. Her gemmer sig småforbrydelser, dramatiske livsforløb og skæbner, der kaster nyt lys over slægtens historie.

Tirsdag 20. januar inviterer Manegen – Sæby Kulturhus til et spændende foredrag med Mette Fløjborg. Aftenen byder på finurlige fund fra forskerens egen familie og viser, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe med at tyde gamle retssager med snørklet sprog, fortæller arrangørerne i en omtale. 

Billede beskrivelse

Det er et arrangement for alle, der tør kigge ind i familiens skyggesider – og opdage, hvor menneskelig historien egentlig er.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste