Emil står bag nyt sportsinitiativ
FREDERIKSHAVN: Pickleball er en sport i rivende udvikling, og den har den fordel at den kan spilles mange forskellige steder. Banen har samme størrelse som en badminton bane, og er derfor et oplagt supplement i de forskellige haller. Det kræver næsten kun en investering i bat og bolde. Pickleball er de nhurtigst voksende sport i USA.
Emil Dannevig Smed fra Kvisssel-Ravnshøj Idrætsforening har taget initiativ til at arrangere den første pickleball turnering i Frederikshavn Kommune.
- Vi startede med at spille pickeleball her i Ravnshøj i januar, og er blevet meget begejstret for spillet. Frederikshavn Kommunes Uofficielle Pickleball Double Mesterskab er et samarbejde mellem Skagen Tennis- og Padelklub, Strandby Pickleball, Frederikshavn Badmintonklub, Sportshallen, Kvissel-Ravnshøj Idrætsforenig, Sæby Badmintonklub, Dybvad IK og Østervrå (ØVI), siger Emil Dannevig Smed.
Målet er at udbrede synligheden for sporten og informationen om, at der kan spilles pickleball lokalt i alle disse nævnte foreninger.
- Vi vil gerne samle alle interesserede pickleball-spillere i kommunen i en gruppe og lave en løbende turneringsplan på tværs af foreningerne. Målet er at den årlige Pickle-Cup bliver et større arrangement, hvor foreningerne, på skift kunne være værter for mesterskabet, fortæller han.
- Jeg håber virkelig at vi kan få mange spillere med, og at sporten kan udvikle sig i området. Det er en utrolig sjov sport, som man rimelig hurtigt kan være med til, siger Emil Dannevig Smed.
Turneringen afvikles lørdag den 14. juni med sidste tilmelding mandag d. 9. juni. Har man spørgsmål kan man kontakte Emil Dannevig Smed gennem Facebook-gruppen "Kvissel-Ravnshøj Idrætsforening".