Der var høstmarked i gymnastiksalen
VOERSÅ: Gymnastiksalen på Stensnæsskolen dannede igen rammerne om SFO-ens traditionsrige høstmarked.
I læ for de våde byger, der drev over skolen den 12. september, tilbød børnene et bredt sortiment af spiselige produkter samt masser af lopper.
Salget gik strygende med blandt andet tøj, der fik nyt liv hos nye brugere og et hav af legetøj skiftede ejere.
Vafler, kager, honning, marmelade og meget mere fandt vej til de besøgendes maver.
Høstmarkedet trak gæster fra hele lokalområdet, og til stede var selvfølgelig også forældre og bedsteforældre.
Der blev hovedsagelig betalt med mobilepay, men det var nu meget hyggeligt at opleve de børn der ikke endnu havde fået smartphone, tage deres lille pung eller en pose med mønter frem og betalte i klingende mønt.
Repræsentanter fra Støttegruppen for Stensnæsskolen, SFO og Voersaa Børnehus var til stede, og fik delt en del ud af deres informationsfoldere om medlemskab.