Billede beskrivelse

Årets største handelsdag med oplevelser for børn og voksne

24. maj 2025 kl. 14.03

FREDERIKSHAVN: De handlende i Frederikshavn og deres forening, FREDERIK, har sammensat et forrygende program for Open by Night fredag 30. maj, der traditionelt er årets største handelsdag. Denne dag holder butikkerne åbent helt til kl. 22, og der er masser af musik og underholdning i gågaden og på byens torvepladser.

Billede beskrivelse

I år får stemningen i gågaden et ekstra pift af sydens sol, idet et stort antal palmer vil pryde gaden. Det er muliggjort ved et samarbejde mellem FREDERIK og Sparekassen Danmark.

På Skandiatorv kan du opleve en smagsprøve på årets Tordenskiolddage, der afvikles i september. Her vil Tordenskiolds Soldater og Fladstrands Tamburer være på plads med spændende aktiviteter for børnene og historisk stemning.

Billede beskrivelse

Om aftenen er det tidligere turistbureau ved Skandiatorv rammen om uropførelsen af Jan Michael Madsens show, Byen med de blå mærker og de røde pletter. En hyldest til en by og en havn, der har fået så mange tæsk, men stadig er noget at være stolte over.

Når du ikke forestillingen, spiller den igen lørdag aften.
Bangsbo Blomsterfestival har en stand på Kallstorvet med inspiration til at besøge blomsterfestivalen lørdag og søndag. Mange af byens butikker har valgt at holde åbent hele weekenden, og på den måde bliver Open by Night næsten til Open by Weekend.

Billede beskrivelse

På den musikalske front kan du glæde dig til navne som Lars Samuelsen, Ekstranummer, Gademusikanten, Firebirds og Kejser Larsen foruden Tordenskioldgarden, der musicerer i gågaden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste