Event i Frederikshavn: Verdens dyr og menneskers velfærd
FREDERIKSHAVN: På eventet i Frederikshavn, arrangeret af Dyrevelfærdsgruppen Nordjylland, vil 11 kunstnere, Anima, Dyrenes Alliance, Enhedslisten, Alternativet, Valentina Crast og guitarist og sanger Anders Mikkelsen sætte fokus på verdens dyr og deres livsbetingelser.
Det fortæller arrangørerne.
De 11 kunstneres værker, ord og tanker kan beskues på Gallerigangen over biblioteket i Frederikshavn hele august, og fire af kunstnerne udstiller også deres værker i Spar Nord på Danmarksgade i Frederikshavn i samme periode.
Desuden vil biblioteket i samme anledning lave en bogudstilling om dyr.
Der er fernisering lørdag den 3. august mellem kl. 11.00 til 14.00, hvor aktørerne hver især vil udtrykke deres tanker om emnet og ud fra både en dyreetisk, politisk og menneskelig indsigt vil fortælle om fakta og emner, som, de mener, kan gøres bedre til gavn for alt og alle. .
Til ferniseringen vil man desuden kunne glæde sig over at lytte til Anders Mikkelsen to dejlige sange: "Den glade gris" og "På hvide vinger".