Dreng og ung kvinde anholdt for tyverier
Stribe af indbrud og tyverier i Frederikshavn
FREDERIKSHAVN: En 15-årig dreng og en 18-årig kvinde blev onsdag middag anholdt af politiet - mistænkt for en stribe tyverier og indbrud i Frederikshavn.
Det drejer sig om to indbrud og to indbrudsforsøg i byen samt et tyveri fra en bil og et tyveriforsøg i en anden bil.
Det hele skete natten til onsdag, ifølge politiet.
I villaer på Ingeborgvej og Agnethevej er der stjålet henholdsvis nøgler samt smykker og penge, mens der var indbrudsforsøg i huse på Enighedsvej og Solbakkevej.
Og fra en bil er stjålet en såkaldt smartdongle.
De to unge - begge fra lokalområdet - skal afhøres onsdag eftermiddag og vil derefter blive løsladt, oplyser politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi.

Se også
Efter smertefuldt tyveri: Skotske venner sender en whisky-hilsen
Se også
Frækt tyveri: En halv kilometer kobberkabel forsvundet

Se også
Tyve stak af med våben og ammunition