Udvidet torvehandel op mod jul Sæby

HYGGE: Meny og SuperBrugsen byder på gode tilbud i teltet

18. november 2018 kl. 17.00

SÆBY: Tirsdag 20. november udvides torvehandelen på Sæby Torv med Super Brugsen og Meny i et julefestligt fællestelt.

Og det glæder Menys chef Claus Karlsen og SuperBrugsens uddeler sig begge til.

Torvehandel i teltet

- Repræsentanter for både Meny og SuperBrugsen mødes nede på Store Torv i Sæby i et fælles telt. Hér vil alle kunderne hver tirsdag gang finde nogle ekstra gode, højaktuelle tilbud fra vores to forretninger. Dét betyder en del gode overraskelser - en rigtig lækker vare til en rigtig god pris. Og tilbuddene kan komme fra alle varegrupper, brød, grønsager og blomster til gode slagter-varer, norske klejner eller andet lækkert fra bageriet, superfriske billige appelsiner eller måske anden frugt og grønt, fortæller Menys’ købmand Claus Karlsen.

Og de gode tilbud fra denne del af torvehandelen slutter først tirsdag før juleaften - altså den 18. december.

Måske mere torvehandel

- Og så kan det endda være, at der kommer flere torvedage i det nye år, hvis arrangementet bliver en succes, siger Claus Karlsen.

Meny og SuperBrugsen møder således op en række tirsdage med start i 20. november - i alt fem gange fra kl. 12-16. Og det kommer til at bidrage til julestemningen, på et festligt julepyntet torv - med et tændt juletræ, hvor det er hyggeligt for publikum at kigge sig omkring og gøre en god julehandel.

Vild med jul

Selv er Meny’s købmand vild med julen - helt fra starten i butikken.

- Jeg kan så godt lide julen. Og der er særligt to ting, jeg elsker. Nemlig - for det første - juletravlheden og alle de mange glade og forventningsfulde kunder, jeg møder i butikken. Sådan en måned er det heldigvis meget svært ikke at være glad og have travlt på samme tid. Og tiden flyver afsted, mens man også glæder sig til den 23. december. December en sådan en måned, hvor alt kan lade sig gøre. Det er en fantastisk måde at knokle igennem på, siger Claus Karlsen.

- Og den 23. om aftenen, når man lukker butikken, kan man falde helt ned, når man kommer hjem. Og så skal man nyde at være sammen med hele familien. Glæde sig over, at de unge mennesker i familien kommer hjem, og at de glemmer alt om deres iphone. For derefter at lade julefreden sænke sig, slutter en glad Claus Karlsen.

I det hele taget er der masser af juleaktiviteter i Sæby. Det starter for alvor søndag 18. november hvor juletræet tændes kl. 16. julemanden uddeler juleposer og Sæby Gardens Nisseorkester spiller op på samme tid.

Fredag 23. november er der Black Friday, butikker har åbent til kl. 22 og MAS-koret synger julen ind kl. 19.30.

Fredag 30. november er der Open By Night og butiksåbent til kl. 22. Og ”Skidt & Kanel” underholder kl. 19.30 på Sæby Torv.

Lørdag 8. december kan I deltage i Danmarks (måske) største pakkespil i Vestergade kl. 11, og søndag 9. december ankommer julemanden ankommer til Flagermus-huset kl. 11, og samme søndag spiller Sæby Gardens Nisseorkester.

Lørdag 15. december underholder Den Unikke Trio med Tina Siel, Tine Lilholt og Knud Erik Thrane kl. 11 på Sæby Torv. Søndag 16. december underholder MAS-koret kl. 14

Lørdag 22. december spiller Sæby Gardens Nisseorkester fra kl. 11 - 13, og søndag 23. december spiller Sæby Gardens Nisseorkester mellem kl. 11-13 - og så er det endelig lillejuleaften.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste