Udsigt fra kirketårnet i Sæby
Hele byen ligger for beskuerens fødder
SÆBY: Sæby Kirke er en gammel klosterkirke og dermed oprindelig en katolsk kirke - hvilket kirken bærer tydeligt præg af i dag.
I århundreder efter reformationen var kirken hvidkalket indvendig, og ingen anede, at der var kalkmalerier under kalken.
Under rundvisningen fortælles om kirken og inventarets spændende historie. Og der bliver anledning til at se byen fra tårnet og høre klokkespillet.
Alle de penge, der kommer ind ved rundvisningerne, går direkte til meget udsatte børn og kvinder i Nepal.
Pengene formidles gennem Mission Øst, der har en repræsentant på stedet.
Rundvisninger fra kirketårnet sker umiddelbart efter rundvisning i kirken, ca. kl. 11.40 på de fastlagte datoer.