BørneTour er et børnecykelløb for nybegyndere i alderen 3-15 år. Privatfoto
Det sker

Touren kommer til Frederikshavn

17. maj 2022 kl. 07:00

Lørdag 28. maj afvikles BørneTour for andet år i træk med start og mål ved Rådhusparken Frederikshavn.

BørneTour er et børnecykelløb for nybegyndere i alderen 3-15 år. BørneTour afvikles over hele landet op til Tour de France Grand Depart i Danmark 2022.

Formålet med løbet er at give børn og unge, som ikke er medlem af en cykelklub, mulighed for at få en god oplevelse og inspirere dem til at ville mere.

- Vi glæder os til at tage imod en masse børn og afvikle et sjovt minicykelløb på afspærret rute, fortæller Mads Søndergaard Jensen, ungdomstræning NBC Frederikshavn.

Start og mål er ved ”Remisen” og der er lavet en afspærret rute rundt om Rådhusparken, hvor der også vil være frivillige fra cykelklubben, som vil agere løbsvagter ved sving og indkørslerne.

Der er udlevering af startnumre fra klokken 10.15 og ruten er åben fra klokken 11.00, hvorefter de yngste cyklister sendes afsted klokken 11.20.

BørneTour handler ikke om at cykle hurtigt eller komme først - alle kan være med uanset fart, cykeltype og ambitionsniveau. Alle deltagere modtager guldmedaljer, diplom og goodiebags. Guldmedaljerne overrækkes af selveste ”Frønse” – Spar Nords populære maskot, når alle aldersgrupper har gennemført ”touren”.

I målområdet, hvor konferencier Kjeld Rye vil sikre en god stemning, kan du også møde Spar Nord, som byder på kaffe og kage til forældre samt Natteravnene, der snakker med de unge samt deler slikkepinde og tatovering ud.

Guldmedaljerne overrækkes af selveste ”Frønse”. Privatfoto

Det vil ligeledes være muligt at se og prøve udvalgte cykelmodeller fra Frog Bikes på dagen, og når du deltager i BørneTour er du også med i konkurrencen om at vinde én cykel fra Frog Bikes.

Se mere om løbet, konkurrencen og købt dit startnummer på denne hjemmeside: www.sportstiming.dk

Hvis man vil have mere cykling, så har NBC Frederikshavn en nystartet ungdomsafdeling, der træner onsdag 16.30 fra Flade Engvej ved FFK-Centeret. Her har man efterfølgende mulighed for at komme og cykle med hvis man er fyldt 10 år.

Der er mulighed for at låne en racercykel, så skal man kontakte ungdomstræner Mads Søndergaard Jensen 40 55 78 66 og aftale nærmere. Man er også velkommen til at stille op på egen cykel og forælderene er også velkommen til at cykle med - husk hjelmen både børn som voksen.

Rædspætteløbet

Rødspætteløbet afholdes søndag 29. maj, og er en oplagt mulighed for at prøve kræfter med cykelsporten på en landevejscykel.

Byens hyggelige og udfordrende cykelløb har nemlig en bred appel til øvede såvel som nybegyndere.

- Vi har planlagt 2 flotte ruter, hvor de fleste kan være med. Begge ruter kan køres, fordi du vil køre ræs. Men du kan også vælge at tage turen, for at nyde det fantastiske landskab, eller bare for at prøve, om du kan holde distancen i bakkerne lyder det.

Du kan vælge mellem to ruter - 60 km eller 100 km. Begge ruter går igennem vores smukke og kuperede landskab sydvest for byen, hvor flere nordjyske bakketoppe skal passeres bl.a. Øksnebjerg, Ådalsvej (Dansbjerg), bakkerne omkring Karup og Gærum.

- Vi glæder os til at sende motionscykelrytterne af sted, fra vores startområde hos Uggerhøj henholdsvis kl. 9.30 (100km) og kl. 10.00 (60km). Begge ruter afsluttes fra Gærum via Vrangbækvej, hvor målportalen står klar ved de 2 gyldne tigre ved Bangsbo, fortæller formand og på vegne af styregruppen i NBC, Hanne Lauritsen

Spar Nord bakker op

- Vi er lokal og loyal samarbejdspartner i cykelklubben og hovedsponsor på Rødspætteløbet, som vi gennem mange år har bakket op omkring med videreudvikling via nye skilte, pavillon og med deltagere i selve cykelløbet. I 2018 deltog vores erhvervsnetværk ”Vi cykler til grænsen” med omkring 40 motionister til selve løbet, hvilket var en stor succes. I år kommer en del af de godt 90 personer som er tilmeldt erhvervsnetværket ”Vendsyssel Rundt”, hvor hovedmålet er at gennemføre 400 km landevejscykling over to dage medio juni, udtaler Morten Kock, direktør i Spar Nord.

Spar Nord bakker således både op som lokal hovedsponsor på BørneTouren og Rødspætteløbet.

Spar Nord bakker både op som lokal hovedsponsor på BørneTouren og Rødspætteløbet. Privatfoto

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu