Billede beskrivelse

To hovedroller træder ud af lærredet i Palads

Forpremiere på "I Krig og Kærlighed" i Palads teatret med intro af blandt andre Rosalinde Mynster

02. november 2018 kl. 19.20

FREDERIKSHAVN: Stjernerne i Palads teatret plejer at blive på lærredet, men fredag 9. november kan man møde et par af dem face to face, når der er premiere på filmen "I Krig og Kærlighed".

Det er hovedrolleindehaverne Sebastian Jessen, som medvirkede i filmen "Mens vi lever", samt Rosalinde Mynster, der medvirkede som Fie i "Badehotellet", der suppleret med instruktør Kasper Torsting og producer Ronnie Fridthjof vil skabe hipe omkring filmens gallapremiere 20.30-

Den røde løber er i hvert fald rullet ud, og når aftenen oprinder, vil der i bedste gallastil være lækre bobler i glassene og gourmet snacks fra Restaurant Essens til publikum.

Filmen foregår under Første Verdenskrig.

Dramaet handler om den unge Esben, der efter tre år i felten deserterer for at slippe fra krigens rædsler og blive genforenet med sin kone Kirstine og deres lille søn Karl.

Men da Esben endelig vender tilbage, er alt forandret.

En charmerende tysk officer ved navn Gerhard er nemlig opsat på at overtage hans rolle i hjemmet, og den Esben må nu sætte alt ind for at redde sin familie.

Også Thure Lindhardt, Natalie Maduenõ (Swingers), Ulrich Thomsen og Game of Thrones-skuespilleren Tom Wlaschiha medvirker.

Den debuterende instruktør Kasper Torsting har skrevet manuskriptet i samarbejde med producent Ronnie Fridthjof,

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste