To år med Den Fornøjelige

13. december 2018 kl. 06.28

Restaurant Den Fornøjelige i Ålbæk kunne søndag fejre 2 års jubilæum.

Det blev fejret med en menu, hvor gæsterne kunne vælge mellem Stjerneskud, Wienerschnitzel eller 3 stk. højt belagt smørrebrød. Det blev et stort tilløbsstykke, og man havde forberedt sig på det fra tidligt morgen, hvor der var gjort klart til at tage imod de mange gæster, der enten ville nyde maden i restauranten eller have den med sig.

- Det var lysten til at prøve selv, fortæller Lena Mosberg, men at drive en restaurant i dag kræver nytænkning og hårdt arbejde.

Og det er lykkedes for travlt har der været siden Lena Mosberg og René Hansen åbnede restaurant Den Fornøjelige i Ålbæk 9. december 2016.

Der har været stor opbakning fra lokale gæster, som kommer forbi og nyder dagens middag, enten i restauranten, eller den tages med hjem.

- Vi har prøvet at finde ud hvad gæsterne vil have, og der har været meget mad ud af huset, og mange selskaber på Den Fornøjelige, hvor er der plads til cirka 35 spisende gæster, og i et tilstødende lokale er der plads til cirka 30 gæster, fortæller Lena Mosberg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste