Billede beskrivelse

Til fods fra Mexico til Canada

Mød én, der har oplevet en masse eventyr

09. november 2018 kl. 10.00

ØSTERVRÅ: Thomas Mølgård fra Sindal har været rundt i verden og oplevet mere end de fleste.

Til hverdag bor han på en ejendom mellem Lendum og Tårs, men ind i mellem griber udlængselen og lysten ham til at tage på nye udfordringer.

En af disse rejser bød på, at han - som den første dansker, prøvede kræfter med en gåtur på det 50 centimeter smalle og 4.300 kilometer lange Pacific Crest Trail.

Dét er hikernes’ Mount Everest, der starter på grænsen mellem Mexico og USA og slutter 15 kilometer inde i Canada, går gennem Mojave-ørkenen i Sydcalifornien op over bjergene The High Sierras og Oregons mere rolige højder til bjergene The Cascades i staten Washington for til slut at stå ved monumentet i Manning Park i Canada.

Mange, der har prøvet kræfter med turen, har givet op undervejs på grund af vabler, dehydrering eller andre skader, som man kan blive ramt af i forbindelse med bjergklatring og krydsning af floder. For slet ikke at tale om mødet med dræberbier, skorpioner, sortbjørne, pumaer og klapperslanger.

Thomas Mølgård klarede turen, og dermed gik en 20 år gammel drøm i opfyldelse.

Undervejs har han lært en del om sig selv og sine begrænsninger, mens han passerede bl.a. syv nationalparker, tre statsparker, 14 indianerreservater, 1000 søer, 19 canyons og 57 bjergpas.

Østervrå Seniorerne står bag arrangementet, og deltagerne kan glæde sig til spændende beretninger om bl.a. at stå ansigt til ansigt med en grizzlybjørn, om at fare vild og om det, én gang for alle, at ændre sit syn på verden omkring sig og et Amerika, der ligger meget langt fra vores gængse forestillinger. Thoms Mølgårds beretninger er ledsaget af flotte billeder og filmklip.

Tirsdag 13. november er han klar i Østervrå Kulturhus med ord og billeder fra en ekstra lang gåtur.

ÅB

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste