Billede beskrivelse

Syng i Syvsten med Den Skaldede Kok

31. oktober 2022 kl. 06.00

Carsten Olsen, kendt som Den Skaldede Kok, vil lørdag d. 12. november kl. 19.00 smide køkkenkniven og tage sin basguitar og cajon tromme med til Syvstenhallen.

Sammen med vennen Anders Brandt danner kokken duoen Brandtkok, der vil underholde fra det helt store menukort af ene feel good-sange, som alle kan synge med på, lover Carsten Olsen.

Og det er heller ikke utænkeligt, at sangene vil blive krydret med et par røverhistorier.

Selvom kokken har sluppet kødgryderne, skal hans duo nok formå at holde gryden i kog med et publikum, der får mulighed for at få tungen på gled i den hyggelige VIP-lounge.

Musikrepertoiret vil typisk være numre fra sidst i 00'erne med Creedence Clearwater Revival, John Mogensen og mange andre legendariske grupper og solister.

Formand for Syvstenhallen Mogens Bech mener ikke, at han har taget munden for fuld, når han siger, at gæsterne vil få en uforglemmelig sing-along-aften under hyggelige former i Syvstenhallen.

Billetprisen er holdt på 100 kr. og kan bestilles og betales på Mobilepay 116453 med angivelse af ”Brandtkok” i tekstfeltet. Billetter kan ligeledes købes ved indgangen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste