Seneste nyt
Billede beskrivelse

Sygehuspræst gæster Hjerteforeningen

25. oktober 2021 kl. 04.00

Hvordan hjælper vi bedst os selv og hinanden, når livet gør ondt?

Det er overskriften for et foredrag, som Hjerteforeningen i Sæby indbyder til onsdag 17. november kl. 19 – 21 i Manegens cafeteria.

Her får man besøg af tidligere sygehuspræst Ruth Østergaard Poulsen, der har været tilknyttet Aalborg Universitetshospital igennem 20 år.

Gennem utallige samtaler med mennesker i sorg og krise har hun opbygget en solid erfaring med, hvad vi mennesker har brug for, når ulykken rammer, og livet gør ondt.

Patienter fortæller nemlig meget om, at mange – i bedste mening – kommer til at sige noget, som faktisk sårer.

Der er ingen tvivl om, at vi vil det bedste, men hvad er så det bedste? Det gives der ingen facitliste på.

I sit foredrag vil Ruth Østergaard Poulsen komme med masser af bud på, hvad vi kan gøre - og ikke mindst - hvad vi ikke skal gøre og sige, når et menneske er i sorg.

Foredraget er tænkt som oplæg til samtale senere på aftenen.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste