
Starten på 24 Timer ved Havet nærmer sig med raske skridt
Kun afbrudt af coronaens benspænd, har alle gå og løbeglade hvert år siden 2014, haft mulighed for at deltage i en løbefestival, der strækker sig over 24 timer ved Sæbys skønne kyst.
Flere hundrede deltagere har hvert år sidt i maj måned trådt græsset fladt på Paradisjorden og nydt havudsigten fra Strandpromenaden.
I år bliver ingen undtagelse, hvor løbet 24 Timer ved Havet løber af stablen i weekenden den 3. og 4. juni
Atletikklubben SIK80 og en gruppe lokale løbeentusiaster fik i 2014 idéen om at arrangere et løb i Sæby, hvor drivkraften var et fælles ønske om at skabe en begivenhed med fokus på motion, samvær, folkesundhed, socialt fællesskab og Sæby som en aktiv og attraktiv by for alle.
Ikke uden stolthed
Her næsten ti år senere glæder arrangement gruppen, der tæller otte lokale løbeentusiaster, sig til hvert år at kunne skabe en motionsfest for folk i alle aldre.
Gennem årene har løbesammenslutningen fået en del erfaring med alle de udfordringer der følger med, når der skal arrangeres løb af denne kaliber.
-Det har heldigvis ikke lagt en dæmper på entusiasmen – tværtimod lyder det fra løbesammenslutningens talsmand, Rasmus Ulfkjær Østergaard.
Der har i alle år været stor opbakning fra byens virksomheder. Beboere og gæster fra nær og fjern er med til at drive og motivere løbesammenslutningens medlemmer.
- Det er ikke uden stolthed, at vi igennem de sidste mange år er lykkedes med at trække Danmarks Mesterskabet i 24timers løb til arrangementet, krydret med deltagere fra Finland, Frankrig, Tyskland, Norge, Sverige og Spanien, siger de stolte løbsarrangører.
Masser af tilskuere
Deltagerkredsen består af alle i alle aldre fra ind- som udland, f.eks. familien Thorvin fra Aarhus, som faste deltagere samt lokale der deltager som privatpersoner eller som repræsentanter for forenings-, vej- og firmahold, hjælpere og tilskuere.
- Ud over et stort løbefelt så varmer det helt ned i løbeskoene at opleve den store tilskuerinteresse, smiler Rasmus Ulfkjær Østergaard.
For at få flere børn med ud at løbe kan børn under 15 år deltage for halv pris.
Løbesammenslutningen inviterer alle til nogle hyggelige omgange på den to kilometer lange rute i skønt selskab med andre med samme interesse.
Man bestemmer selv, hvor langt og hvor hurtigt du ønsker at løbe eller gå.
Tilmelding sker på http://www.24timervedhavet.dk/tilmelding