Billede beskrivelse

Sol og sommer rier på udendørs floorball

01. maj 2022 kl. 13.00

Alle virksomheder i Sæby og opland får nu mulighed for en sjov og aktiv omgang personalepleje, når Sæby Floorball Klub i samarbejde med Sparekassen Danmark inviterer til Firmacup i uge 24.

Cuppen afholdes over tre dage, nemlig 14., 16. og 18. juni hos henholdsvis Frederikshavn Boligforening, VVS Finn Jensens Eftf. samt ved Jacobs Fiskerestaurant, alle i Sæby.

- Vi er utroligt glade for at have mulighed for at tilbyde denne miniturnering, især fordi vores ordinære Firmacup, som ellers afholdes i januar måned, ikke har været mulig de sidste to år på grund af coronasituationen. Mens foreningslivet har været lukket ned i længere perioder, har bestyrelsen arbejdet på nye muligheder. Med støtte fra DGI har det været muligt at købe den flytbare bane, der nu skal så meget som muligt, siger formanden for Sæby Floorball Klub, Hans Jørgen Nørgaard.

Billede beskrivelse

Holdene består af spillere, der skal være ansat i firmaet, som de stiller op for. Der spilles med tre spillere på banen af gangen, og der må være op til seks spillere på et hold. Der kan maksimalt deltage 20 hold.

Stave og målmandsudstyr kan lånes af klubben.

Alle hold spiller enten tirsdag eller torsdag aften og efter de indledende runder afholdes der et finalestævne med A og B slutspil lørdag 18. juni fra klokken 10.00 på havnen. I middagspausen serverer arrangøren pølser og brød.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste