Billede beskrivelse

Så er fodboldgolf-sæsonen skudt i gang

29. marts 2024 kl. 14.01

Skagen Fodboldgolf har åbnet sæsonen. Det skete skærtorsdag. 

Påsken startede tidligt i år, men alligevel var banen blevet tør og klar til de mange gæster. 

- Vi har de seneste par år været plaget af mosegrise, som graver kanaler under banerne og dermed gør banerne unødvendig svære at spille på. Derfor har vi i år bestilt et firma til at komme og tromle alle banerne, og de vil komme så snart jorden er velegnet til at blive tromlet, fortæller ejer Leif Byrdal, Skagen Fodboldgolf, i en omtale. 

- Formentlig sker det allerede lige efter påske. Men baneforholdene er ens for alle, så vi har nu pumpet frisk luft i boldene, hejst flaget og er klar til at byde alle gæster velkommen, fortæller ejeren, der nu starter på den 9. sæson i Skagen Fodboldgolf. 

Skagen Fodboldgolf har åben fra kl. 09 og frem til solnedgang alle ugens dage og frem til og med efterårsferien.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste