Billede beskrivelse

Så er det igen teatertid på Kappelborg

To opsætninger i pipeline her i midten af februar

10. februar 2022 kl. 07.15

SKAGEN: Nu åbner teatersæsonen for alvor på Kulturhus Kappelborg, hvor de d. 14. februar præsenterer BOHR -af Teater GLiMT. I 2022 er det 100 år siden, Niels Bohr modtog sin nobelpris i fysik, og i den anledning vil GLiMT hylde og portrættere denne ikoniske person og videnskabsmand.

Det bliver med en storslået forestilling, der udfordrer fysikkens love og – ligesom Bohr – bringer undren tilbage i måden, vi ser verden på.

Forestillingen løber over scenen kl. 10, da nogle af de ældste skoleklasser er inviteret ind og se den.

Få dage senere 17. februar præsenterer Kulturhus Kappelborg opsætningen En ferie du gerne vil hjem fra.

Tag med verdensmanden, backpackeren og charterturisten på deres livs rejse ind i en forunderlig verden af ferieønsker, drømme og mareridtsscenarier.

For noget går galt, og de tre elskelige individer må indse, at det i sandhed ikke handler om destinationen, men vejen dertil – og skæbnen vil, at deres unikke drømmerejser ender i en kaotisk kampzone om retten til smukke øde landskaber, swimmingpools og helstegt pattegris eller croissant og cortado på fortovscaféen i Nice.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste