Rød borgmester gik i blåt

Sent fredag var det blevet tid til at at åbne den 13. bluesfestival i Frederikshavn

02. november 2018 kl. 22.21
Opdateret kl. 23.26

FREDERIKSHAVN: Det er ingen overdrivelse at sige, at det er det modne publikum, som står i en lang kø for at komme ind i Arena Nord, hvor der på to scener spilles blues i weekenden.

- De unge, som kommer her, er de, som som selv spiller musik, for det er helt klart det modne publikum, som vil høre blues, siger Peter Astrup, som for 13. år arrangerer en bluesfestival i Frederikshavn.

I fjor rykkede bluesfestivalen fra Maskinhallen til Arena Nord. Publikumsmæssigt var det ikke nogen succes, for der kom kun omkring 700, som var ligesom det, som bluesfestivalen kunne klare i Maskinhallen. Det fik ikke arrangør Peter Astrup til at ryste på hånden.

I år har omkring 1800 løst billet til festivalen.

- Den bedste investering var sidste år i forhold til alle de år, der har været festival. Da vi kom herop, blev det pludselig stort, og jeg har lært en masse af rummet her ude, selv om de sagde, at det var billigere at blive nede i Maskinhallen.

I alt byder festivalen på 13 koncerter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste