Billede beskrivelse

Revyholdet er i julehumør

”Tilbage til Rødderne”, som spiller seks dage i marts på Hotel Hvideklit

22. november 2018 kl. 14.41

ÅLBÆK: ForårsRevy 2019 holder ganske vist til i Bunken på ”Sundhedshøjskolen Diget”, der i mellemtiden er blevet til Hotel Hvideklit. Men 5-mands teamet bag den traditionsrige revy, der samlet publikum fra hele Frederikshavn Kommune, tæller faktisk en strandbynit og hele to fredrerikshavnere.

En af dem er Anja Lønborg.

Hun udgår femte ben i truppen, der ud over hende tæller Dorthe Pedersen, Lisbet Lykkegaard, Per Kjærsgaard Nielsen og Mads Vestergaard.

Anja Lønborg er på ingen måde uvant med ”de skrå brædder”.

Hun er medlem af det Damgaardske Teaterselskab, hvor hun, lige nu, er med i en opsætning med titlen ”I landsbyens gadekær”.

Men den er færdigspillet så betids, at hun har masser af tid til at entre scenen i Bunken. når Forårsrevy 2019 løber af stabelen fra 8. til 16. marts.

Og man er langt med forberedelserne.

Nu er langt de fleste tekster til den kommende revy udvalgt.

Der mangler kun enkelte numre, som skal opdateres med de seneste og mest aktuelle nyheder, siger instruktør Kalle Meyer Vestergaard.

- Vi har en buket af sprudlende, dejlige, alvorlige, crazy, super sjove og flotte numre klar og et aktør-hold, der sprutter af energi. Så publikum kan godt glæde sig.

Og selv om der stadig er længe til jul, har aktørerne taget forskud på gaverne.

Rollerne er nemlig fordelt så nu kan aktørerne bruge juleferien på at lære teksterne udenad, siger instruktøren med et glimt i øjet.

Traditionen tro afsløres der ikke meget før premieren, men den højt elskede ”sladrebænk” er naturligvis med i en opdateret version 4.0. Den har titlen ”Mødet” og nummeret er, som altid, skrevet af Jørn Uffe Nielsen, som selv siddet på bænken engang, så han er helt på hjemmebane.

Også revyorkestret får travlt i den kommende tid.

Revyens musiknumre skal indøves og stemmeprøver skal afholdes med aktørerne, så alle er helt klar til at starte øve-forløbet efter nytår.

Også mange andre af revyens frivillige medlemmer er nu i gang.

Der skal tænkes på bl.a. kostumer, rekvisitter samt teknik- og sceneopsætning til den kommende revy.

Revyen 2019 indeholder i alt 28 numre, og som den danske revytradition byder, er det en nøje afmålt blanding af numre, der spænder fra vanvittig satire til eftertænksomhed og smuk sang.

Teksterne er skrevet af bl.a. Grete Ehrenreich, Meyer & Meyer, Kjeld Torbjørn - kendt af mange fra ”Slåbrok Band”, Leif Maibom, Carl Erik Sørensen, Vase & Fuglsang m.fl.

Billetsalget er startet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste