Patrulje stoppede spritbilist - og det var ikke det eneste, der var galt
Mandag eftermiddag kørte en patruljevogn ad Østkystvejen i Voersaa, og betjentene fra Nordjyllands Politi besluttede at stoppe en personbil - og det viste sig at være en god ide: Føreren viste sig nemlig at være påvirket af spiritus, og det var ikke det eneste problem - han havde heller ikke førerret til bilen.
- Han blev anholdt og der blev udtaget en blodprøve, oplyses det i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi.